Udgivet fre d. 25. jun 2021, kl. 00:00

Fredag 30. juli kl. 12-16

I foråret sad vi hver for sig og broderede til det store fællesskab. Det blev til udstillingen Fisk i Stimer

Nu kan vi endelig mødes og brodere sammen. På Verdens Broderidag prøver vi kræfter med at skildre ’Vejen ad hvilken…’. 

Altså den vej vi gik gennem et år med corona. Måske den vej vi fysisk gik gennem skov og eng, eller rundt i andre kvarterer. Det kan også være den tanke-vej, der ledte os gennem isolation og ensomhed, og som viste os nye veje at gå. 

Kort sagt: Forestil dig en af de veje eller vildveje, der har ført dig gennem det sidste 1½ år – og omsæt det til broderi.

Vi skal sidde på 2. pulpitur i Vor Frue Kirke mellem kl. 12 og 16. Herfra har vi udsyn til de 235 broderede Fisk i Stimer og det fantastiske lysindfald fra kirkens høje vinduer. 

Kirken stiller materialer, stof, broderegarn, nåle, pailletter og perler til rådighed. Man er selvfølgelig også velkommen til at medbringe sit eget arbejde og sy videre her i fællesskabet, ligesom man er velkommen til, at tage sit broderi med hjem. Det vigtigste er, at vi er sammen.

Det er gratis at deltage. Vi byder på en kop kaffe eller te – hvis man kan løsrive sig fra nål og tråd.

Adresse: Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, Nørregade 8, 1165 København K


Åbne workshops i august

I forbindelse med projektet og udstillingen ’Fisk i Stimer’ holdes der to åbne workshops i august, hvor alle er velkommen et par timer med nål, tråd og samvær. Begge dage foregår på 2. pulpitur i Vor Frue Kirke:

Kirke- og kulturmedarbejder Susanne Torgard er vært d. 12. august kl. 14 til 16.

Bettina Andersen fra Brodøsens Værksted har workshop d. 17. august kl. 9 til 11.


Foto fra åbning af udstillingen 'Fisk i Stimer' på 2. pulpitur i Vor Frue Kirke


Kategorier Aktuelt