Udgivet ons d. 8. sep 2021, kl. 12:38

Udgivet 14. september 2021

Mandag d. 13. september var der menighedsudflugt til Bornholm. Sognepræst Steffen Ringgaard Andresen var turguide og sørgede sammen med kirkens personale for en vidunderlig og hæsblæsende tur med fuldt program: 

Dagen stod bl.a. i Bornholms befrielses tegn. Mindesmærket for de russiske soldater ved Allinge Kirke var første stop efter ankomst med færgen til Rønne. En kort visit hos tidligere sognepræst Jesper Stange i Tejn blev det også til. 

Frokostpausen blev holdt i Svaneke, hvor der også blev tid til at se sig lidt omkring. Derfra kørte bussen gennem Almindingen til Ekkodalen og så videre til kirken i Aakirkeby, hvor kunsthistoriker Søren Kaspersen holdt foredrag om den berømte og enestående gotlandske døbefont. 

Turen sluttede med middag i Rønne hos kirke- og kulturmedarbejder Susanne Torgard, hvor journalist og forfatter Thomas Kofoed-Poulsen holdt foredrag om russertiden på Bornholm.































Kategorier Gamle nyheder