×

Advarselsmeddelelse

  • This event has already taken place.
Torsdag d. 28. marts 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:45

Samtaleforum om tro og livssyn henvender sig til alle, der har lyst til at tale med andre om, hvad der lige nu er på tapetet af debatter om tro og livssyn i kirke og samfund. Nogle gange læser vi en avisartikel, andre gange skønlitteratur. Nogle gange får vi besøg af en ’gæste-ekspert’, andre gange går vi i biografen. 

Formen er åben og fri, hvilket betyder, at der skal være plads til forskellige holdninger, og at vi aftaler emne fra gang til gang. Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage, og man er velkommen til kun at deltage de aftner, hvor man interesserer sig for emnet. 

Vi mødes i præsteboligen hos sognepræst Steffen Ringgaard Andresen, Fiolstræde 8, st, 1171 Kbh K. Der serveres te/kaffe og en skål suppe m. øl/vand. Det koster 20,- kr. at deltage. 

Giv gerne en forhåndstilkendegivelse om deltagelse på mail, sta@km.dk, eller pr. telefon 23 83 80 14. 

Torsdag den 28. marts tager samtalen udgangspunkt i endnu en af de små bøger i serien TÆNKEPAUSER fra Aarhus Universitet, nemlig bogen TILLID af Gert Tinggaard Svendsen. Vi indleder aftenen med en skål suppe og et glas vin/øl/vand og indleder aftenens samtaler i mindre grupper, inden vi samles i plenum til en fælles samtale over en kop kaffe/the.  

Datoer: 
Torsdag 28. marts kl. 19.00-21.45.
Torsdag 25. april kl. 19.00-21.45
Torsdag 23. maj kl. 19.00-21.45