Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Foredrag v. Jair Melchior: Første Mosebog i rabbinernes fortolkninger (streames)

MAJ
06

Foredrag v. Jair Melchior: Første Mosebog i rabbinernes fortolkninger (streames)


Torsdag d. 6. maj 2021, Kl. 14:30 til kl. 16:30
Foredrag v. Jair Melchior: Første Mosebog i rabbinernes fortolkninger (streames)

Foredrag ved Jair Melchior, overrabbiner for Det Jødiske Samfund i Danmark. 

Livestreames på YouTube: https://youtu.be/3qWF50qz8jY

1. Mosebog, også kaldet ’Genesis’ på græsk (Γενεσις) og ’Bereshit’ på hebræisk ( תישארב), er den første bog både i jødernes og de kristnes bibel, i Tanakah og Det gamle Testamente.

Foredraget vil belyse nogle af de spændende historier i 1. Mosebog og se nærmere på de jødiske interpretationer af dem. Hvad er Toraens formål med disse historier? Og hvad er anliggendet i rabbinernes mange fortolkninger?

Om foredragsrækken 'Kristendom som myte eller sandhed': 

I foråret 2020 havde vi planlagt fem foredrag om myterne og deres betydning. Inden coronapandemien satte ind, nåede vi at høre de første to: Hans Jørgen Lundager Jensen indkredsede mytebegrebet og så på udvalgte myter i Det gamle Testamente med et religionsfænomenologisk blik, og Mikkel Christoffersen udlagde skabelses- og syndefaldsfortællingerne i 1. Mosebog med henblik på begreberne skyld og skam.Nu genoptager vi foredragsserien med foredrag om myternes betydning i jødedom og islam, og oversætterne af det babylonske epos Gilgamesh vil præsentere det firetusind år gamle mytiske digt. Endelig slutter vi af med et ekstra foredrag om sandhed og myte i kristendommen.

Arrangeret af Trinitatis Kirke og Københavns Domkirke. Bemærk: Foredraget bliver kun streamet på Youtube via dette link: https://youtu.be/3qWF50qz8jY