Stavrovouniklostret i Troodosbjergene nær Larnaca, oprettet af Helena, kejser Konstantins mor, i det 4. årh.

Tilmeld dig menighedsrejse til Cypern - forår 2019

I foråret 2019 – nærmere bestemt 26. april til 3. maj (begge dage inklusive) – arrangerer menighedsrådsmedlem Karsten Fledelius og domprovst Anders Gadegaard igen menighedsrejse til et område, hvor kristendom og islam lever tæt på hinanden.

Efter besøg i Armenien, det østligste Tyrkiet og Balkan skal vi denne gang til Cypern, øen der er delt i et græsk og et tyrkisk område og dermed også i et ortodokst kristent og et muslimsk.

Vi flyver fra Københavns Lufthavn fredag den 26. april om morgenen direkte til Larnaca på den cypriotiske sydkyst og indkvarteres på et 4-stjernet hotel i nærheden af Ayia Napa, som ligger helt ud til kysten øst for Larnaca. Det er et resort hotel med masser af muligheder for afslapning. Her bor vi hele ugen, og herfra arrangerer vi udflugter til klostre, katedraler, museer mm.

Turene vil bl.a. gå til Belpais, Kyrenia/ Girne, Famagusta og Lekosia i det tyrkiske område og til Nikosia, Kykkos- klostret, Paphos-basilikaen og Troodos-bjergets byzantinske kirker.

Rejsens pris er 7.700 kr. Tillæg for enkeltværelse (db.vær. som e.vær.): 2.000 kr. Prisen inkluderer: Fly t/r med mad ombord, transfer lufthavn – hotel t/r, all inclusive på hotellet (al mad og drikke incl. lokal vin og alkohol), alle udflugter og entréer, 2 middage på restaurant udenfor hotellet.

Tilmelding ved tilsendelse af navn, adresse, telefonnummer og email-adresse til: Provstisekretær Anne Sophie Pleidrup på email-adressen: ansp@km.dk.

Rejsen gennemføres ved 30 tilmeldte, og max. antal er 48. Tilmelding gælder efter ”først-til-mølle-princippet” fra og med indbetaling af depositum på 1.500,- kr. på konto nummer 0400, 4023466665, mærket CYPERN. HUSK at angive navn på indbetalingen.

Vi glæder os til igen at være på kirke- og kulturrejse sammen!

Anders Gadegaard